polygon
See also: Polygon
English
Etymology
Ancient Greek πολύγωνον (polúgōnon), from πολύς (polús, “many”) and γωνία (gōnía, “angle”).
Pronunciation
Noun
polygon (plural polygons)

Polygons (sense 1)
- (geometry) A plane figure bounded by edges that are all straight lines.
- (geometry) The boundary of such a figure.
- (geometry, more generally) A figure comprising vertices and (not necessarily straight) edges, alternatingly.
- (geometry) Such a figure and its interior, taken as a whole.
Hypernyms
- See Thesaurus:polygon
Hyponyms
- See Thesaurus:polygon
Meronyms
- See Thesaurus:polygon
Derived terms
Derived terms
- cumulative frequency polygon
- frequency polygon
- funicular polygon
- polygon of forces
Related terms
Related terms
Translations
plane figure bounded by straight edges
|
|
See also
Czech
Noun
polygon m
- polygon (plane figure bounded by straight edges)
Synonyms
Derived terms
- polygonový
Further reading
- polygon in Příruční slovník jazyka českého, 1935–1957
- polygon in Slovník spisovného jazyka českého, 1960–1971, 1989
Danish
Noun
polygon c, n (singular definite polygonet or polygonen, plural indefinite polygoner)
- polygon
- 1967, Hans Sørensen, Nye Verga-studier: Romanen om Vizzini
- ... eller trekanten, rektanglet, parallelogrammet, kvadratet, ja, polygonet.
- ... or the triangle, the rectangle, the parallelogram, the square, indeed, the polygon.
- ... eller trekanten, rektanglet, parallelogrammet, kvadratet, ja, polygonet.
- 1799, Skrifter som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste : i aarene .., page 512
- Altsaa er ogsaa idette Fald Polygonet ubestemt.
- Thus, in this case, too, the polygon is indefinite.
- Altsaa er ogsaa idette Fald Polygonet ubestemt.
- 1967, Hans Sørensen, Nye Verga-studier: Romanen om Vizzini
Declension
Declension of polygon
| either gender |
Singular | Plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | polygon | polygonet polygonen |
polygoner | polygonerne |
| genitive | polygons | polygonets polygonens |
polygoners | polygonernes |
References
- “polygon” in Den Danske Ordbog
Swedish
Noun
polygon c
Declension
| Declension of polygon | ||||
|---|---|---|---|---|
| Singular | Plural | |||
| Indefinite | Definite | Indefinite | Definite | |
| Nominative | polygon | polygonen | polygoner | polygonerna |
| Genitive | polygons | polygonens | polygoners | polygonernas |
See also
This article is issued from
Wiktionary.
The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike.
Additional terms may apply for the media files.