< Page:Beowulf (Wyatt).djvu
This page has been proofread, but needs to be validated.
115
BEOWULF.
elne geēode,þā his āgen w[æs]

glēdum forgrunden.Þā gēn gūð-cyning
m[ǣrða][1] gemunde,mægen-strengo slōh
hilde-bille,þæt hyt on heafolan stōd
2680nīþe genȳded;Nægling forbærst,
geswāc æt sæccesweord Bīowulfes,
*gomol ond grǣg-mǣl.Him þæt gifeðe ne wæs,Fol. 197.b
þæt him īrennaecge mihton
helpan æt hilde;wæs sīo hond tō strong,
2685sē ðe mēca gehwane,mīne gefrǣge,
swenge ofersōhte,þonne hē tō sæcce bær
wǣpen wund[r]um[2] heard;næs him wihte ðē sēl.
Þā wæs þēod-sceaðaþriddan sīðe,
frēcne fȳr-draca,fǣhða gemymdig,
2690rǣsde on ðone rōfan,þā him rūm āgeald,
hāt ond heaðo-grim,heals ealne ymbefēng
biteran bānum;hē geblōdegod wearð
sāwul-drīore;swāt ȳðum wēoll.

XXXVII.

Ðā ic æt þearfe [gefrægn][3]þeod-cyninges
2695andlongne eorlellen cȳðan,
cræft ond cēnðu,swā him gecynde wæs;
ne hēdde hē þæs heafolan(ac sīo hand gebarn
mōdiges mannes,þǣr hē his mǣges[4] healp),

  1. 2678. Kemble’s emendation.
  2. 2687. MS. ‘wundū’; Wülcker ‘wundum.’ Thorpe ‘wundrum’—a convincing emendation; cf. wundrum wrætlīce “Phoenix” 63, wundrum hēah “Wanderer” 98.
  3. 2694. No gap in MS. Kemble’s emendation. See ll. 2484, 2752, etc.
  4. 2698. MS. ‘mægenes’ (so Wülcker); cf. l. 2628 and foot-note. See also l. 2879.

8—2

This article is issued from Wikisource. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.