sproglyd

Etymology

sprog (“language”) +‎ lyd (“sound”)

Noun

sproglyd

1. (linguistics) phone
   • 2017, Niels Holck, Sprogets univers, Lindhardt og Ringhof (ISBN 9788711766279), page 39

     Mennesket frembringer sproglyd ved hjælp af taleorganerne (...) Når vi taler – frembringer sproglyd – presser lungerne luft op gennem struben.

     The human produces phones using the articulatory organs (...) When we speak - produce phones - the lungs press air up through the throat.

   • 2010, Dorte Koch, Find din stemme, Hans Reitzels Forlag (ISBN 9788741253848), page 30

     Den hurtige og smidige bevægelse fra sproglyd til sproglyd kan sammenlignes med en koreografi.

     The quick and flexible movement from phone to phone may be compared to a choreography.

   • 1902, Kortfattet fransk lydlære ...

     Stemmebåndenes vibrering er imidlertid ikke nødvendig til dannelsen af en sproglyd.

     The vibration of the vocal chords is not, however, necessary for the formation of a phone.

   • 1899, Otto Jespersen, Fonetik: en systematisk fremstilling af læren om sproglyd

     En sproglyd er en virksomhed af de menneskelige taleorganer, der frembringer en sådan bevægelse i luften, at man er istand til gennem øret at opfatte og genkende den med tilstrækkelig bestemthed til at hele processen kan benyttes som meddelelsesmiddel fra det ene menneske til det andet.

     A phone is an activity of the human articulatory organs producing such a movement in the air that one is capable, using one's ear, of perceiving and recognizing it with a sufficient determinacy for the entire process to be used as a means of communication from one human to the next.