kør

See also: kor, kór, kör, kőr, Kor, and KOR

Danish

Verb

kør

imperative of køre

Faroese

Pronunciation

IPA^(key): /ˈkʰøːɹ/
- Rhymes: -øːɹ

Noun

kør

indefinite nominative and accusative plural of kar

Old Norse

Alternative forms

kjǫr

Etymology

From Proto-Germanic *kuzą. Ultimately from Proto-Indo-European *ǵews-.

Noun

kør n

choice, decision, election

Declension

Declension of kør (strong a-stem)

neuter	singular		plural
neuter	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	kør	kørit	kør	kørin
accusative	kør	kørit	kør	kørin
dative	køri	kørinu	kørum	kørunum
genitive	kørs	kørsins	køra	køranna

Related terms

kjósa
kostr

Descendants

Icelandic: kjör
Faroese: kor
Norwegian Nynorsk: kår

Norwegian Bokmål: kår
Swedish: kor
Danish: kår

References

kør in A Concise Dictionary of Old Icelandic, G. T. Zoëga, Clarendon Press, 1910, at Internet Archive.

This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.