jagt

Danish

Etymology 1

From Middle Low German jacht.

Noun

jagt c (singular definite jagten, plural indefinite jagter)

  1. hunting, shooting
  2. hunt, pursuit
Inflection
Derived terms
  • jagtbytte n
  • jagte verb
  • jagtgevær n
  • jagthund c
  • jagthytte c
  • jagtret c
  • jagttegn n

Etymology 2

From Dutch jacht (“yacht”).

Alternative forms

Noun

jagt c (singular definite jagten, plural indefinite jagter)

  1. Obsolete spelling of yacht
    • 1839, Carl L. Harboe, Dansk Marine-ordbog, page 378
      Spantets Höide paa Kjölen faaes ved at multiplicere tykkelsen ud og ind af Skibets Spanter ved Dækket, ... paa Skonnerter og Jagter med 1 . 80.
    • 1806, Danske magazin: indeholden bidrag til den danske histories og det danske sprogs oplysning, page 22
      Imidlertid kom 2 Svenske Jagter ud fra Slottet og vilde entret hannem, hvilke han forjagede, og med det samme kom løs.
    • 1784, Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.., Nye samling af det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs skrifter, page 470
      Det første, jeg da foretager mig, ere de store Jagter eller Fartøier, som her nødvendig maae haves, for at bringe deres Fiskes Vahre til Kiøbstaden Bergen saa og andre Steder; hvilke Jagter ere fra 8 til 40 Læster drægtige.
Inflection

German

Pronunciation

  • IPA(key): /jaːkt/ (standard)
  • IPA(key): /jaːxt/ (northern Germany, central Germany, chiefly colloquial)
  • Rhymes: -aːkt
  • Homophone: Jagd (standard only)

Verb

jagt

  1. Third-person singular present of jagen.
  2. Second-person plural present of jagen.
  3. Imperative plural of jagen.
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.